Slibe garagegulvet, lægge klinker eller gulvfliser?

Skal du bygge en garage og overvejer, hvad du skal gøre med garagegulvet? Hvis du allerede har din garage, men ønsker at ordne gulvet, har vi nogle tips!

Forskellige muligheder for garagegulvet

Der er flere muligheder, når det kommer til gulvbelægning i garagen. Enten kan du slibe den eksisterende bundplade, så du får et pænt og glat betongulv, lægge klinker eller i stedet vælge klikbare garagefliser for at undgå at bruge så meget tid og mange penge, og samtidig få et godt resultat.

Slebet betongulv

Ved du, at du kan slibe betongulvet helt blankt og skinnende? Det kan godt lade sig gøre! Men det kræver bestemt sit arbejde og stor tålmodighed. Det tager tid at slibe gulvet og kan ikke hastes igennem. Derimod bliver det utroligt flot, hvis du er grundig med alle med alle arbejdsgangene. Du skal blot starte med grovslibe gulvet og derefter fortsætte med finere slibning i flere trin. Mellem hver slibning støvsuges forsigtigt, så alt støv forsvinder inden næste slibning.  Når du har slebet alle trinene, kan du afslutte med polering, hvis du vil have det meget glansfuldt og spejlblankt. Hvis du selv skal slibe betongulvet, skal du sørge for at have det rigtige udstyr og være godt forberedt, før du starter. Hvis du ikke har tid eller ønsker at gøre det selv, kan du altid entrere med et firma. Det bliver dog ofte ret dyrt, netop fordi arbejdet er meget tidskrævende. Men det kan være det hele værd. Du sparer også din egen kostbare tid!

Klinker

En anden mulighed er at lægge klinker i garagen. Husk, at du skal bruge klinker, der kan modstå høje belastninger, hvis du vil køre bilen ind i garagen eller benytte en donkraft. I velassorterede byggemarkeder fås garageklinker, der er tilpasset garager.

Gulvfliser

Hvis du ønsker et billigere alternativ til gulve, er der forskellige varianter af garagefliser, som du nemt kan samle manuelt eller for eksempel ved hjælp af en gummihammer. Garagefliser tilføjes hurtigt og nemt på blot et par timer, og resultatet bliver meget flot. Der findes mange forskellige varianter, så sørg for, at de passer til dit formål. Hvis du for eksempel skal bruge en donkraft på gulvet, skal du sørge for, at fliserne kan bære den.