Sådan placerer du bedst huset på grunden

Det klassiske mæglerudtryk “Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” gælder ikke kun for det sted, hvor du vælger at bygge dit hus. Det gælder også husets placering på grunden. I sidste ende er der meget at vinde ved at starte med at planlægge husets placering.

Lær grunden at kende

Et første skridt er at lære grunden og dens omgivelser at kende. Læg blandt andet mærke til niveauforskelle, udsigt, høje træer, nærliggende bygninger og solens bevægelse døgnet rundt. Tag disse faktorer med i betragtning, når du skal vælge placeringen af din villa eller sommerhus. Hvordan solen når forskellige sider af huset kan være afgørende for, hvor man ønsker at placere terrasserne, og hvis der er trafikerede veje tæt på, kan støjniveau og eventuelt indsyn også være vigtigt at tage højde for.

Tjek kompasset

Der er nogle almindelige anbefalinger, når det kommer til værelsernes placering. Man har ofte en tendens til i løbet af dagen at flytte sig med solen. I et soveværelse ønsker man lys fra øst, altså morgensol. Stuer, hvor man ofte opholder sig om eftermiddagen og aftenen, er derfor fortrinsvis placeret mod syd eller vest. Køkkenet lægges med fordel mod sydvest til spiseplads og nordøst til madlavning. Steder som vaskerum og hovedindgang er mindre følsomme over for vejret og derfor mere fleksible, når det gælder placeringen.

Prøv at teste forskellige varianter

Mange mennesker vælger at lade huset følge gaden. Men prøv at lege med beliggenheden – drej huset lidt i forskellige retninger, og se, hvad det ville gøre for rummene og udemiljøet. En god og nem måde at få et billede af, hvordan grunden kan udnyttes, er at afmærke ydervæggene ved hjælp af pinde og snor. Det giver et overblik, og du kan afprøve en grundplan, du tror ville passe. Et relativt simpelt arbejde, der kan gøre en stor forskel for slutresultatet.

Interesseret i at vide mere om vores villaer og sommerhuse? Se nærmere på vores udvalg, eller kontakte os så fortæller vi mere.