Indret din drømmegarage – få plads til mere end bilen

Når du har bygget din garage og fået en bygning af høj kvalitet med et smukt ydre, er det tid til at fylde den med indhold. Det er her, du har chancen for at skabe en garage at trives i, og som opfylder familiens behov. Kort og godt – din drømmegarage.

Byg efter dine specifikke behov

Hvad er det så, du skal bruge din garage til udover at bil, cykler og alt det andet, der normalt står der? Det afhænger af, hvem du er, og hvad du har lyst til. En af vores kunder, som også er en kendt forfatter, deltager i Eurovision Song Contest og Jaguar-fan, ville gerne have plads til fem tusinde bøger i sin garage. Andre vil have plads til deres hobby, få ekstra boligareal eller et sted, hvor de kan hænge ud med vennerne uden at forstyrre resten af familien.

Opbevaring er afgørende

For at gøre en garage rigtig hyggelig, er det vigtigt at skabe god opbevaringplads. At få gemt så meget som muligt skaber orden og gør, at man ikke oplever det som så rodet, selv om der er mange ting. Opbevaringsskabe med låger er for eksempel en god løsning til at få et indtryk af ryddelighed.

Vælg en stil og “go all in”

Mange holder sig måske lidt tilbage med skøre ideer i deres bolig, men garagen er et sted, hvor man temamæssigt kan “go all in”. Du tager selvfølgelig udgangspunkt i dine behov, og hvad du vil bruge arealet til, men ofte er der mange flere måder at designe omgivelserne på, end det vi normalt ser. Slip din kreativitet løs, og få et fristed, du virkelig kan trives i.

Prøv at sætte tapet op i garagen

Ofte ser vi garager, der er lyse og funktionelle. Mange maler deres garagevægge helt hvide, men hvis du vil skabe en ekstra hyggelig atmosfære, kan du faktisk også tapetsere garagen. Et vådrumstapet er let at tørre og holde rent, og med tapet i garagen føler du dig meget mere hjemme der og har mulighed for at skabe din egen stil.

Det er i detaljerne

Det er ofte detaljerne, der skaber helheden. Der findes mange kreative eksempler, hvis du søger på internettet. Hvad med en vask af gamle dæk med vandhaner af tankmundstykker eller en indretning, der minder mere om en charmerende pub end et sted til bilen. Mange af rådene kan du selv omsætte – du skal bare finde de rigtige ideer og så skride til handling. 

Garageporten som maleri

Skal din garage virkelig skille sig ud fra mængden? Hvorfor ikke lave porten om til et maleri? Vi har set eksempler på garageporte, der har fået motiver både på ydersiden eller, som i dette tilfælde, på indersiden. Der er flere sider, der sælger motiver tilpasset garageporte. Søg online, så finder du nemt masser af eksempler på motiver. Lad dig inspirere, og tøv ikke med at kontakte os, hvis du vil have hjælp til at bygge din drømmegarage.   

Garageinredning